New York, New York, I want to be a glutenfree part of it! 

Maja skulle en tur til NY som coach for en der skulle løbe Marathon. I den forbindelse spurgte Maja mig og bloggen til råds omkring glutenfri muligheder i USA. Maja har nu vendt tilbage med sine erfaringer og bliver hermed min første gæsteblogger. Værsgo’, Maja!
At rejse er at leve og New York er da bestemt et sted man kan leve! Også med gluten allergi.– Maja Graae

Det var som at komme til drømmeland, at træde ind i USA.

 
New York Marathon og kost

Kæden der hedder Whole Food Marked er simpelhen et mega lækkert shoppingsted/spisested.

Øko og masser af vitaminer ,frisk frugt, grønsager, pølser, ost – you name it! Ikke mindst alt hvad hjertet kan begære af gultenfri; kiks, kage, frisk pasta, brød, slik og chips. Alt det i lange baner – uha, gik helt amok! Den søde kassedame spurgte pænt om jeg ville have det leveret… 🙂
Det fedeste var, at man kunne gå ud og købe take away. De fleste Deli har glutenfri og mange af dem skriver det på små tavler. Så det gør det enormt nemt!

  
Efter at have oplevet New York Marathon og et mega træningscenter, vi taler 3 etager, så skulle der prøves en rigtig amerikansk burger. Den fandt jeg på Madison av og 23 street hos Big Diner, en rigtig retro diner. De har nærmest hele menuen som glutenfri lige fra vafler og pandekager til burgere. Det var sådan en rigtig amerikansk burger, blød og god med masser af smag. Mens jeg sad der i den syvende himmel, måtte den meget venlige tjener da også lige høre, om jeg ikke normalt fik burger. Jeg forklarede ham så om, hvor langt bag efter vi er i DK og han var helt målløs… Så vil man gerne opleve den gamle retro diner stemning, er det bestemt en mulighed.
Amerikanerne er altid virkelig flinke, så man kan altid spørge sig frem. Jeg vil sige hellere spørge end tænke ‘det kan ikke lade sig gøre’. Og siger du det skal være glutenfri, så er det glutenfri, da de ikke vil have en sag på halsen.

Tusind tak for dit indlæg, Maja. Det er spændende læsning for os andre. Jeg har i hvert fald masser af mod på at rejse i USA nu!

Brian