Opskrifter fra Bryans middag i TV3s ‘Kom til middag hos’

Kære blog venner, supportere, TV3 seere og alle andre 🙂

Mange har skrevet og spurgt om opskrifterne fra min aften i programmet ‘Kom til middag hos Bryan Rice’ som netop har været sendt i denne uge. Har du ikke set det endnu, kan du finde det og de tre andre aftener på Viaplay.
Jeg lavede selvfølgelig en glutenfri middag til mine 3 gæster, og gik jo faktisk hen og vandt dysten (igen, jeg vandt også i 2010) 🙂

Som velkomstdrink serverede jeg en Piña Colada som var utroligt lækker. Der findes mange opskrifter på nettet. Min indeholdt vanillieis og selvfølgelig ananas juice og Malibu rom.

Særligt kan jeg anbefale forretten, som var speciel, lækker og flot!
Den virker umiddelbart svær at lave, men det synes jeg ikke den var. Den er rigtig god til at imponere og smagte virkelig godt! For mig var den en slags nyfortolkning af Paellaen, som jeg husker fra min tid i Valencia, Spanien.

Find opskriften her: Puffede ris med ærtepuré og rejer

Ristaflet er for mig en oplagt festmiddag for en glutenfri!
Det er svært at lægge en opskrift op på, da der findes mange måder at lave det på. Jeg kan skrive her hvordan jeg selv griber det an.
Først og fremmest, laver jeg altid mine ris i en riskoger. Jeg har fået den (se billedet nedenfor hvor jeg låner den til Michele Bellaiche) af mine veninde Søs Fenger, og indtil da havde jeg egentlig bare kogt ris på normal vis. Nu ved jeg dog, at ingen ris bliver så gode som dem man laver i en riskoger, og det er super nemt! Skynd dig at få dig sådan en! Den kan, ligesom mange af de lidt specielle ingredienser herunder, fås i asiatiske supermarkeder rundt omkring.

Jeg havde valgt en masse forskellige toppings:
Saltede peanuts, kokosflager, mini majs, rosiner, bønnespirer, peberfrugt, sukkerærter, cashewnødder, mango, ananas, mandariner, frisk mynte, frisk koriander, forårsløg, Lime skiver, Mango chutney, Soyasauce (skal helst være indonesisk soya, som er sød og klistret), sød chili sauce.
Der var virkelig meget at vælge imellem, og mindre kunne nok gøre det.

Kyllingen i karry skal bare være hjemmelavet fra bunden, lækker og cremet.
Jeg kan ikke anbefale en særlig opskrift, men find en på nettet der er lavet med kokosmælk og en kylling der er kogt hel og pillet, så er du på rette vej.

Jeg serverede det hele med brød og smør til. Jeg havde bagt en af mine yndlingsblandinger fra Pure Food Passion som hedder STAR. På linket her kan man købe blandingerne som er økologiske og det bedste glutenfri brød jeg nogensinde har bagt! Altid nemt og velfungerende og virkelig godt for min mave pga det høje fiberindhold og lave kalorieindhold. Jeg lavede det som et grydebrød som bliver lækkert sprødt. Den opskrift findes på linket også.

 


Desserten var ikke den bedste dessert jeg nogensinde har lavet, men jeg synes den var ok, og mange ville gerne lave den efter, så den kommer også her. Min var lavet med min mors hjemmelavede Blommer i Madeira i stedet for mango.

Dessertopskrift: Sticky Rice med mango

 

Selvom det ikke er en opskrift, vil jeg også nævne mine krystalglas her, da mange har skrevet og spurgt om dem. Alt krystal, champagnebowler, vinglas, vandglas, vandkaraffel og isasietter er fra danske Louise Roe. Hun har netop åbnet en butik/cafe i Kbh som er et besøg værd.

Alt i alt, en super oplevelse med et dejligt hold, Michele Bellaiche, Jens Werner og Sarah Mafoud. Tak for kampen! <3

Håber I får lavet nogle lækre middage derude!

Dbh, Brian/Bryan

Så er det tid! Mit yndlings bagværk!

På fredag er det Store Bededag, så skal der spises varme hveder 🙂
Lige præcis hvederne var faktisk grunden til at jeg i sin tid bestemt mig for, at begynde at bage, forsøge mig frem og blogge om det. Jeg kunne simpelthen ikke acceptere at jeg ikke skulle nyde de lækre varme hveder med smør på når alle andre skulle, og generelt kunne jeg mærke, at jeg ikke ville nøjes…

cameraroll-1336163660.727764
Denne opskrift er derfor meget særlig for mig, og den bliver altid god! Varme Hveder Opskrift
Håber en masse af jer vil prøve den af på fredag og skrive jeres erfaringer herinde!

Rigtig god mandag!

Mvh, Brian

Glutenfri på konditori og til Kobberbryllup?

-Det lyder umiddelbart for mange som to uoverkommelige ting… Har de overhovedet noget lækkert til os på et konditori? Og hvad skal man byde sine gæster hvis man gerne vil købe en stor fin festkage til fx et Kobberbryllup?
Jeg fik for nylig svar på begge dele! Meget positivt svar 🙂

IMG_6944
Ejeren af La Glace, Marianne Stagetorn og jeg.

IMG_6949IMG_6938

I forbindelse med et Tv program på TV2 Fri sidste år på denne tid, mødte jeg Marianne Stagetorn som har La Glace i København. Marianne forsikrede mig dengang, at hvis jeg kiggede forbi skulle der nok være noget som jeg kunne spise. Nu besluttede jeg at det skulle stå sin prøve! Ikke mindst fordi, at hvis jeg virkelig kunne lide hvad jeg fik, ville jeg bestille det til min mors Kobberbryllup ugen efter… Spændende! Min mor er jo også glutenfri, så det skulle være det helt rigtige!

Marianne var selv lige landet fra Sølvbryllupsrejse sydpå men tog sig alligevel god tid til at snakke og hygge. Vi drak kaffe og jeg smagte den meget lækre “Lucky You” kage, og fik historien bag om en lærling som havde lavet den som en eksamenskage og fået flotte karakterer. Marianne syntes den var så god og særlig, at den blev sat i produktion. Kagen er en choko mousse kage på en bund lavet af græskarkerner og med mascarpone creme og hindbær. Den er så udsøgt, at jeg straks bestemte mig for at det skulle være den! La Glace har flere andre glutenfrie alternativer, men denne var helt rigtig da min mor også er chokoladefan som jeg 😛

Se mere om kagen her LUCKY YOU kage.

Hos La Glace kan man mere eller mindre få det som man ønsker, og jeg forklarede Marianne om Kobberbrylluppet, antal personer, navnene osv, og mandag morgen kl 06, inden vi skulle vække dem med sang og æresport, hentede jeg den smukkeste kage jeg nogensinde har set…

IMG_7030 IMG_7031

Vi fik overrasket min mor og Nils som havde en dejlig kobberbryllupsdag med masser af gæster, og alle var vilde med den lækre kage. Alle var enige om at chokoladesmagen var intens og lækker på den helt rigtige måde, og at den trods størrelsen aldrig blev for meget, da hindbær og mascarpone er med til at gøre den frisk og let. MUMS!

Det kan altså godt betale sig at gå på konditori selvom man er glutenfri. Nogle gange skal vi ha’ det lidt godt, og ikke altid bage det hele selv 🙂 Anbefalingen er hermed givet videre!

Udover denne kage kan La Glace byde på andre kager uden mel (klik på linksne)
Sarah Bernhardt, Margrethekage, Kransekage, Chokolader, Franske MakronerChocolette (som Marianne, min mor og jeg bagte sammen på TV2fri)

Tak til Marianne og selvfølgelig TILLYKKE igen til min mor og Nils med de 12 1/2 år sammen <3

Afsti afsted! Glæder mig allerede til at prøve de andre kager!
Kh, Brian

Glutenfri i majsland!

– Cómo sobrevivir en México – Hvordan overlever man i Mexico? 

Nu har jeg været i Mexico i 4 dage og har efterhånden fundet ud af hvordan man overlever som glutenfri. 

Mexico er en fantastisk ferie destination. Særligt som spansktalende, men alle kan også engelsk. Smukt, varmt, eksotisk og nemt at rejse i. Vi kører rundt på Yucatan halvøen (det bedste sted som turist i Mexico) i lejet bil og oplever Maya kulturen og mad kulturen på egen hånd. Anbefalelsesværdigt!

I Cancun startede jeg med at gå i Walmart. Denne gang havde jeg selv kun medbragt en lille pose med rugbrød fra Rema som hurtigt røg i flyet, da det eneste British Airways syntes jeg skulle have til morgenmad var frugt… Og det kan jeg bare ikke leve af, slet ikke på Tom mave da fruktosen giver mig mavepine…

I Wal-Mart havde de heldigvis en lille glutenfri afdeling. Mest med bageblandinger og enkelte søde sager. Jeg købte Mariekiks og Oreos agtige ting, samt noget som er kommet mig rigtig meget til gode: Majstortillas og majsbrød. Disse to har jeg brugt til min morgenmad når de andre får toast, og det fungerer fint! Derudover er der masser af frugt og omelet. 

Frokost og aftensmad er en ren fest! Madorgie nærmest! De fleste af deres tacos er på ren majsmel, men jeg spørger altid først. Har man cøliaki er jeg ikke sikker på skat det er lige så nemt, men det fungerer for mig. Lækre retter med masser af friskhed og smag! Guacamole smager som aldrig før…

   
Dette var den første blog fra tacosland, kommer snart tilbage 😉

De bedste hilsener,

Brian