Glutenfri gourmet og orange vin i drivhuset på taget…

På et tag på Æbeløgade på Østerbro i Kbh, findes en perle af en restaurant som jeg hermed vil anbefale alle at besøge med venner, familie eller den de elsker.  Jeg selv var der med min kæreste og et vennepar og vi havde en fantastisk aften med alt godt for smagsløgene, og som glutenfri var der ikke noget jeg måtte undvære 🙂


Gro Spiseri byder op til helaftens madoplevelser på ØsterGRO tagfarm med servering ved langbord i drivhuset og under åben himmel.

Der serveres 5 retter for 400 kr. pr. gæst, som afspejler omgivelserne baseret på økologiske, sæsonbetonede og respektfuldt fremskaffede råvarer fra gode lokale producenter – dette gælder både for grønt, kød, fisk og drikkevarer, som kan tilkøbes på aftenen.

Menuen skifter efter, hvad der er frisk fra marken og i sæson.

Vi fik flg. som i mit tilfælde, i enkelte retter, var gjort glutenfri:

Vi blev godt mætte, og alle smagsløg var glade. Kyllingen var helt særlig og meget lækker. Tror den er blevet masseret og har fået spillet god musik hele sit liv 🙂
Vinmenuen var lidt dyr oveni menuen, men jeg vil alligevel anbefale den, da vinene var udsøgte og passede virkelig godt til retterne. Helt særlig var den orange vin, ja du læste rigtigt! Har aldrig hørt om det før, men den passede rigtig godt til kyllingen.

Her er lidt billeder af de udsøgte retter:

Du kan finde billetbestillingen her, og læse en masse om projektet. Det er ikke altid de har pladser, men måske er du heldig! 🙂 GRO Spiseris hjemmeside

Rigtig god fornøjelse med min nye yndlings glutenfri restaurant!

Dbh, Brian