Glutenfrit bagværk med grønsager!? 

Jo, den er god nok! 🙂

Da jeg i går skulle være vært ved den ugentlige Store Bagedyst aften med vennerne, var temaet grønsager.

Ikke at det dermed blev sundt bagværk. Jeg tænkte, at jeg ville gentage gulerodskagen fra forleden, den fra Semper, fordi den simpelthen var så god og nem, og jeg havde en masse gulerødder! Jeg puttede lidt mere gulerod i og bagte den i en hulform så den fik en anelse mere højde end sidst

Og så fandt jeg noget fondant og farver i Brugsen så der kunne komme lidt pynt ovenpå 😉 Laver ellers ikke så tit pyntegenstande på mine kager, da jeg er mere til smag end udseende, men synes det var lidt sjovt alligevel…

Bollerne er Helles glutenfri Shrek boller fra Evernoten. Forleden var der en på bloggen der havde prøvet dem og huskede mig på hvor gode og nemme de egentlig er. Og så passer det jo perfekt ind i grønsagslasagne temaet 🙂 Husk at sætte dem på pladen med skrog dejskraber da dejen skal være helt klistret! Og lav klatterne små da de hæver rigtig meget. Pensl med mælk.

Så det blev til gulerødder og spinat… Med en masse sukker og smør 😉 

  

  


Her er opskrifterne

Bollerne: https://www.evernote.com/shard/s34/sh/e0762ae1-4ba6-4a0c-ae55-1de50e964b26/b482fdb015d785a9cd733ff128b91fbe

 Kagen: https://www.evernote.com/shard/s34/sh/002bb417-97ec-43cf-95e2-0459e0ab4aea/0f6ed6d1de9367ff9122f00ede3f29fc

God bagelyst!

Brian

  

Sådan fejrer en glutenfri popsanger sit jubilæum!

Pizza, pagne og glutenfri gulerodskage!

I går fejrede jeg mit 10 års jubilæum på musikscenen, da det var præcis 10 år siden at min første single No Promises udkom.
Det ville jeg selvfølgelig aldrig gøre uden en masse glutenfri hjemmebag 😛
Selvom jeg havde en utroligt travl dag, blev der både tid til en “Brizza” og afprøvning af en ny gulerodskage opskrift fra Semper.

IMG_4042 IMG_4045

Vi spillede en online jubilæumskoncert på stageit.com for en masse supportere fra hele verden kl 20, og inden da skulle vi selvfølgelig have lidt mad. Så Christoffer (guitarist), Mads (pianist) og jeg nød en hele bradepandepizza med et glas champagne. Det kan man altså sagtens!
Hvis du endnu ikke har prøvet min signaturpizza, så skal du gøre det. Bunden er Mixwells Pizza bund mix, og fyldet har jeg designet. Opskriften er på Evernoten.

Forleden så jeg en opskrift på en gulerodskage på Sempers Facebook side. Jeg har ikke rigtig fundet en opskrift på gulerodskage der bare virker hver gang, så jeg tænkte at den skulle jeg afprøve!
Og jeg kan rapportere, at den virker perfekt! Utroligt nem og lækker. Luftig indeni og med den helt rigtige smag. Der skal Sempers Pofiber i, og det er første gang jeg har brugt det, åbenbart ikke sidste!

Opskriften finder du her http://www.semperglutenfri.dk/opskrifter/gulerodskage

Hør mit jubilæumsalbum her http://bryanrice.lnk.to/HearMeAsIAm

Kh,

Brian

Der er ikke fordi jeg hedder Rice i folkemunde…

Det var faktisk mit første glutenfri bagværk nogensinde, og er nærmest blevet mit speciale…

Min far har altid lavet pandekager. Uden opskrift og når han var lækkersulten eller havde hovedet fuld af ting… Pandekager kan altid få ham i godt humør, og det har jeg arvet 🙂

Vi hælder bare nogle ingredienser i og steger dem, det lykkes ligesom altid!

Risrester

Sukker

Vanillesukker

Mixwell hvid basismel

Æg

Mælk

Natron

Smør til stegning

Mit speciale er så blevet rispandekager. Ikke fordi jeg hedder Rice i folkemunde, men fordi jeg genre vil bruge de risrester der altid er… Og de smager skønt!

Så vores nabo Kathrine og hendes mor fik altså lige pandekager i solen på den her smukke semptemberlørdag, da der var en masse ris tilovers fra Thai maden i går.

  

God weekend allesammen!

Brian

Anbefaling: Det her smager virkelig godt!! 

Mange af jer så og kommenterede den nye havrebrødsblanding jeg afprøvede i går og havde købt i Rema 1000.

Jeg gjorde præcis som der står på posen, både med honning og kanel, og har fået det lækreste brød ud af det i min Lekué silikone bageform.   

Hvis jeg skal være en lille smule kritisk, så er selve brødet indeni ret porøst. Man skal i hvert fald, som der også står på pakken, lade det køle helt af før man skærer, ellers falder det helt fra hinanden indeni.

Skorpen er som I næsten kan se lækker og sprød, jeg har drysset med hørfrø inden eg bagte i stedet fo havregryn som de foreslår.

Nu hvor brødet har kølet af og stået natten over er det helt perfekt. Har den lækreste søde smag af honning og lidt kanel og det passer helt perfekt til min sommerhus hyben marmelade 😉👌🏼 Mums!

Den blanding kan jeg sagtens anbefale, og har lige set at de har den i Rema på tilbud til 20,-. Afsti afsted allesammen!!

Rigtig god weekend herfra! Håber den bringer jer en masse sol og lækkert glutenfrit bagværk!

Mvh, Brian

Prøver noget nyt…

Fandt den her havrebrødsblanding i Rema 1000 i går. Den ser virkelig lovende ud! Er der nogen af jer der har prøvet den?

Den er godkendt af cøliakiforeningen, så det må være god kvalitet! Og så oven i købet økologisk…

Jeg bruger bare opskriften på siden, det synes jeg tit giver det bedste resultat. Og her er det et lækkert brød med honning og kanel!! Det lyder da fantastisk!

Lavede en masse hyben/æble/citron/ingefær marmelade i sommerhuset i weekenden, og det tror jeg vil passe perfekt til det her brød…

Fandt min Lekué bageform frem. Den har jeg altid haft rigtig gode resultater med. Kan virkelig anbefales! Der er noget med udformningen der gør, at skorpen bliver helt fantastisk. Og så er det nemt og enkelt, sviner meget lidt og brødet får en fin form. Har I prøvet den? Ellers bare spørg!

Nå, brødet hæver nu. Vender tilbage når det er færdigt og jeg har smagt det… Spændende!!

Kh, B.

Den Store Glutenfri Bagedyst!

Hvis de sendte det, så ville jeg melde mig!

Herhjemme ser vi selvfølgelig programmet selvom det ikke er glutenfrit 🙂

Der bliver bagt hver onsdag og samlet en gruppe venner til hygge tv aften.

 
I dag har jeg lavet en pæretærte. Jeg er lidt af en tærte elsker… Bunden er på mandel og rismel (og lidt hvid basismel fra Mixwell) og fyldet er med marcipan og fløde. Faktisk er det to tærter fra min opskrift Evernote side som jeg har blandet. Bunden er fra Græskartærten (som jeg snart skal lave igen) og fyld fra æbletærten. Jeg har så bare puttet små halve danske pærer i og kanel ovenpå. Serveret med resten af fløden pisket med vanillesukker.

Den er et stort hit her, men havde nok ikke vundet i bagedysten… Haha!

Hvad har du bagt?

Det kan man da ikke…! Sorte bønner?

Jo, det kan man! Og det smager himmelsk!! Føles nærmest en smule sundt på trods af rørsukker, smør og chokolade 🙂

  
Jeg skal til møde hos en god veninde som insisterede på at vi skulle have de her lækre bønne muffins til aftenkaffen.

Det er lang tid siden jeg har lavet dem sidst, men jeg bliver altid overrasket over hvor velegnede bønnerne er til det. Dejen bliver lækker og lind og kagerne utroligt lækre.

Det skulle du prøve!

 
Opskriften er her

God mandag aften! Brian

Bare der er nok….

Hvis du nogensinde skal lave en stor kage til gårdfesten, som jeg skulle i går, så er den her svenske Kalastærte altså oplagt og virkelig lækker!

 
Opskriften er fra min bedste ven Albins mor og efter sigende en typisk fødselsdagskage i Sverige. Jeg lavede den første gang til Albin fordi han bor her i Kbh og hans mor ikke kunne lave den til hans fødselsdag som hun altid har gjort. Det var et hit!

Indeni er der hjemmelavet æblekompot og flødeskum. Bundene smager himmelsk og er ret nemme.

Som I kan se kan der blive ca 34 ok stykker, så der er altså grundlag for en god kaffeslabberads.

Og ved I hvad? Kagen blev revet væk! Det er næsten altid den glutenfri kage der ryger først ik… Haha!

Hvad bager I når det er til mange?

PS. Opskriften ligger på Evernoten lige her

 Inden den blev lagt sammen: 

Det er sikkert umuligt at få et godt, dansk glutenfrit rugbrød!

Det er den typiske kommentar når man siger man lever glutenfrit 🙂

Det er som om at det bare er umuligt at leve uden ifølge danskerne… De klarer det nu meget fint i Østen fx.

Men jeg må alligevel indrømme, at jeg vil ikke undvære mit surdejsbrød… Tror det er godt for min mave, elsker en god frokost og ikke mindst at bage det!

Om 10 minutter skal jeg have et stykke nybagt rugbrød med smør og salt… Eeeeelsker det!!!

Jeg bager mit brød efter opskriften i ‘Kogekunst for følsomme maver’. Og jeg vil ikke bytte det med noget som helst!
Baseret på Quinoamel og groft rismel og så den lækre surdej jeg arvede fra en anden glutenfri her på Bryggen. Perfekt! Fyldt med hel boghvede, solsikkekerner og hørfrø og med en lækker brun farve fra udblødte svesker.

Hvad gør du med det rugbrød?

Dem skal du smage! – En nem mandagsopskrift til dig.

Underboens sunde kugler! Mums 🙂

Sådan en mandag kan man godt have brug for lidt til at forsøde tilværelsen… Men når jeg tager al den alkohol og slik jeg har fået i weekenden i betragtning, så får jeg lyst til at spise noget sundt… Sødt sundt!

Jeg er så heldig at min søde underbo Charlotte har gengældt mine utallige glutenfri kage eksperimenter med nogle sunde kugler. De er så lækre!

Fordi det er en lidt sort mandag i min verden, vil jeg gerne dele ud af lidt glæde.

Hermed opskriften på ‘Underboens sunde kugler’:

150 g tørrede dadler uden sten og/eller fx svesker (du kan osse bruge abrikoser)

75 g nødder (jeg brugte mandler og hasselnødder)

40 g kokosmel

40 g havregryn

25 g usødet kakao

saften fra 1/2 appelsin eller citron

Evt lidt kokosolie eller mere saft til at samle det

Rullede dem i kakao med lakridspulver.


Med ønsket om en dejlig mandag!

Brian (og Charlotte)