Det nye gluten- OG laktosefri rugbrød i klassen

Jeg har fået lov at prøve de nye lækre rugbrød fra Thunberg. De har været så seje at starte en helt ny glutenfri linje som indtil videre indeholder dette “Lauras” rugbrød og “Amalies” Skole rugbrød samt 2 slags lækre rugbrødskiks lavet på disse rugbrød med krydderier på den ene.

Selvom jeg selv bager mit dejlige surdejsbrød jævnligt, synes jeg det er virkelig godt at have disse liggende i fryseren til når man ikke lige har tiden til at bage selv. Det skal bare tø natten over og bages færdigt i 20-25 minutter. Gør man det, har man et utroligt velsmagende og lækkert luftigt brød, der holder godt og bliver saftigt hvis det ligger i en lukket pose i køleskabet.IMG_7624

IMG_7686

Jeg må indrømme, det er fuldstændig som at spise helt almindeligt rugbrød, og den følelse kan jeg godt lide. Spiser man det helt uden pålæg, eller bare med smør og salt som jeg ynder at gøre når det er helt nybagt, kan man måske ane smagen ag boghvede mel som nogle ikke er helt vilde med, men den er virkelig langt væk og den crispy skorpe og lækre kerner er det man lægger mest mærke til.

På forhandlerlisten her kan du finde information omkring forhandlere af produkterne og jeg har hørt en fugl synge om at der kommer endnu flere glutenfrie produkter fra Thunberg snart, fx. en burgerbolle…

Hvor der det bare dejligt at se hvordan der dukker kvalitetsprodukter op som laves lokalt og passer til vores køkken!

For en god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at Thunberg har sponseret mig produkterne så jeg kunne prøve dem og fortælle jer om dem. Uden at have nogen som helst interesse i foretagendet kan jeg virkelig anbefale disse produkter, som jeg selv vil sørge for at have i køkkenet fremover 🙂

Egentlig kan man heller ikke rigtig bede om mere når produkterne er sunde, veganske, gluten- og laktosefri, fri for hvedestivelse og ikke mindst “bagt med kærlighed” som deres motto er. Det smages!

Læs om alle deres produkter og følg med på Thunbergs Facebook side.

Sommerkram,
Brian