Så er det tid! Mit yndlings bagværk!

På fredag er det Store Bededag, så skal der spises varme hveder 🙂
Lige præcis hvederne var faktisk grunden til at jeg i sin tid bestemt mig for, at begynde at bage, forsøge mig frem og blogge om det. Jeg kunne simpelthen ikke acceptere at jeg ikke skulle nyde de lækre varme hveder med smør på når alle andre skulle, og generelt kunne jeg mærke, at jeg ikke ville nøjes…

cameraroll-1336163660.727764
Denne opskrift er derfor meget særlig for mig, og den bliver altid god! Varme Hveder Opskrift
Håber en masse af jer vil prøve den af på fredag og skrive jeres erfaringer herinde!

Rigtig god mandag!

Mvh, Brian

Glad for surdej?

Jeg har før skrevet om mit rugbrød. Kan stadig ikke leve uden det!
Opskriften er fra “Kogebog for følsomme maver” og ligger også på min Evernote. Det er et surdejsbrød, og surdejen fik jeg i sin tid fra Nanna Nørgaard Klerk som også bor her på Bryggen i København, igennem en blog på Facebook. Nanna og jeg har ikke andet tilfælles end at vi er fra Kbh, er glutenfri og deler surdej 🙂 Smukt, ikke?

IMG_7253 IMG_7236

 

 

 

 

 

 

 

 

Et hurtigt kik tilbage i vores messenger tråd viser, at jeg første gang fik en klat surdej af Nanna i september 2012! Så min har altså levet siden da… I lange perioder har den ikke været brugt hvis jeg har rejst eller ikke haft tid, og den har også været mange forskellige melsorter igennem hvis jeg ikke lige har haft Quinoa og rismel på lager… Men hver gang virker den perfekt!
Den opholder sig i en lille rund Tupper og jeg tager altid 100 g fra dagen efter jeg har rørt grunddejen sammen, drysser den med salt og sætter den på køl.

Nanna fortalte mig lige, at hendes var gået død da hun i en lang periode havde lavet stenalderbrød i stedet for surdejs, så nu havde hun brug for en klat. Den har hun netop hentet! 100 g super surdej er hermed givet tilbage 🙂 Håber den bliver til mange lækre rugbrød.

Hermed en opfordring til at dele surdeje, og ikke mindst prøve det her brød. Det er fantastisk og det tætteste på helt almindeligt dansk rugbrød jeg har kunnet finde. Surjdejsrugbrød fra “Kogebog for følsomme maver”.

God glutenfri weekend,
Brian

Glutenfri på konditori og til Kobberbryllup?

-Det lyder umiddelbart for mange som to uoverkommelige ting… Har de overhovedet noget lækkert til os på et konditori? Og hvad skal man byde sine gæster hvis man gerne vil købe en stor fin festkage til fx et Kobberbryllup?
Jeg fik for nylig svar på begge dele! Meget positivt svar 🙂

IMG_6944
Ejeren af La Glace, Marianne Stagetorn og jeg.

IMG_6949IMG_6938

I forbindelse med et Tv program på TV2 Fri sidste år på denne tid, mødte jeg Marianne Stagetorn som har La Glace i København. Marianne forsikrede mig dengang, at hvis jeg kiggede forbi skulle der nok være noget som jeg kunne spise. Nu besluttede jeg at det skulle stå sin prøve! Ikke mindst fordi, at hvis jeg virkelig kunne lide hvad jeg fik, ville jeg bestille det til min mors Kobberbryllup ugen efter… Spændende! Min mor er jo også glutenfri, så det skulle være det helt rigtige!

Marianne var selv lige landet fra Sølvbryllupsrejse sydpå men tog sig alligevel god tid til at snakke og hygge. Vi drak kaffe og jeg smagte den meget lækre “Lucky You” kage, og fik historien bag om en lærling som havde lavet den som en eksamenskage og fået flotte karakterer. Marianne syntes den var så god og særlig, at den blev sat i produktion. Kagen er en choko mousse kage på en bund lavet af græskarkerner og med mascarpone creme og hindbær. Den er så udsøgt, at jeg straks bestemte mig for at det skulle være den! La Glace har flere andre glutenfrie alternativer, men denne var helt rigtig da min mor også er chokoladefan som jeg 😛

Se mere om kagen her LUCKY YOU kage.

Hos La Glace kan man mere eller mindre få det som man ønsker, og jeg forklarede Marianne om Kobberbrylluppet, antal personer, navnene osv, og mandag morgen kl 06, inden vi skulle vække dem med sang og æresport, hentede jeg den smukkeste kage jeg nogensinde har set…

IMG_7030 IMG_7031

Vi fik overrasket min mor og Nils som havde en dejlig kobberbryllupsdag med masser af gæster, og alle var vilde med den lækre kage. Alle var enige om at chokoladesmagen var intens og lækker på den helt rigtige måde, og at den trods størrelsen aldrig blev for meget, da hindbær og mascarpone er med til at gøre den frisk og let. MUMS!

Det kan altså godt betale sig at gå på konditori selvom man er glutenfri. Nogle gange skal vi ha’ det lidt godt, og ikke altid bage det hele selv 🙂 Anbefalingen er hermed givet videre!

Udover denne kage kan La Glace byde på andre kager uden mel (klik på linksne)
Sarah Bernhardt, Margrethekage, Kransekage, Chokolader, Franske MakronerChocolette (som Marianne, min mor og jeg bagte sammen på TV2fri)

Tak til Marianne og selvfølgelig TILLYKKE igen til min mor og Nils med de 12 1/2 år sammen <3

Afsti afsted! Glæder mig allerede til at prøve de andre kager!
Kh, Brian

“Du ka’ nemli’ ik’ spise gluten”…

– siger både Samuel og Theodor til mig som var det et ord de tit havde brugt 🙂

Mine to bedste 5 årige venner har slet ikke noget problem med at jeg er glutenfri! Sammen med deres mødre var de ude og købe glutenfri cookies til mig for nogle måneder siden, og der har de fået forklaret at det er fordi Brian ikke kan tåle det, og det glemmer de ikke sådan lige. Det er altså rigtige venner!
Ligemeget hvad vi spiser spørger de mig om der er gluten i, også revne gulerødder, og vi har også snakket om hvad der sker med mig hvis jeg spiser det. Selv kan de godt tåle det, men glutenfrit er som bekendt godt for alle 😉

Men det er i mine øjne ikke ensbetydende med at drengene og jeg ikke kan bage sammen. Slet ikke!
Jeg tror børn får rigtig meget ud af at bage. De får ikke mindst lov at lave noget som det tit er de voksne der tager sig af,  men derudover er det spændende og lugte-, føle- og smagssansen kommer virkelig på prøve. Allervigtigst, man får lov at fylde maven med lækkerier 😛 Drengene fik bl.a. lov at veje og skære smørret ud, hælde sukker osv i skålen, fik optur over turbofunktionen på mixeren og de klatter den sendte ud på væggene, og så måbende til da jeg hældte frugtfarven i. Spændende!

Ikke mindst, så ved mine to små venner nu, at glutenfrit smager lige så godt og ikke behøver være besværligt, og det kan de fortælle deres venner og pædagoger 😉

IMG_7078
IMG_7069 Far Tommy rører kagen sammen. DET var spændende!!

De er nogle små kagemonstre, og en af de første gange de mødte mig, havde jeg bagt en kage (det gør jeg ret tit som I nok har lagt mærke til) og det har de ikke glemt! Så selvfølgelig skulle vi prøve at bage sammen. Jeg tænkte HULK KAGE 😉 Hulk, fordi de er vilde med superhelte, særligt Hulk, og så ser det bare super fedt ud for et barn når noget spiseligt er grønt og blåt 😛

Jeg har tilpasset en opskrift så den nu er glutenfri og nem at forstå, enkel at bage og ikke mindst så bliver den SUPER lækker! Jeg brugte Mixwells hvide basismel, og den blev lækker og luftig lige som den skulle. Her er opskriften på Evernote serveren https://www.evernote.com/l/ACJaiMGxsb9EYrW6tRKGVDroib6VGn5NFP8

IMG_7084        IMG_7091

Som voksen tænker man, puh, det ser giftigt ud, men det er jo altså bare frugtfarve og så selvfølgelig en masse smør og sukker… Men det har man altså lov til nogle gange!

Hvad bager I med de små? Og hvad kan de godt lide at gøre når I bager?

Kh, Brian