Hej glutenfri venner! Der er god grund til at fejre med jordbærkage i dag…

 
Jeg har lavet en lækker jordbærtærte i dag for at fejre, at den glutenfri blog tager et kæmpe skridt fremad fra og med i dag 🙂

Det startede bare som en lille hygge Facebook gruppe fordi jeg syntes det var oplagt at dele mine erfaringer med bagning og rejser som glutenfri, og interessen har været overvældende! Over tusind medlemmer på lidt over et år! Dagligt er der aktivitet og ude i landet hører jeg tit at mange er glade for at følge med i min daglige småsyslerier… Det er så dejligt!

I er allesammen super gode til at interagere, kommentere, like, dele og selv poste gode ideer på gruppen. Det skal I endelig bare blive ved med!

For at endnu flere kan følge med og for at indlæggene kan findes nemmere vha fx søgemaskiner på nettet, vil jeg fremover poste mine indlægge her på bloggen og lægge et link ind i Facebook gruppen. Det er det samme som før, gruppen er stadig vores fælles forum, der hvor vi kan inspirere hinanden og følge med, men mine indlæg skal man læse her på bloggen ved at trykke på et link fra Facebook gruppen. 

Det vil resultere i en masse positivt. Bl.a. at mine opdateringer vil være mere hyppige, planlagte og relevante. Det er i hvert fald mit mål. 

Husk, at I stadig kan finde de opskrifter jeg bruger, tilpasser, opfinder osv på Evernoten Brians glutenfri opskriftsamling

Tak fordi du er med! Sig endelig til hvis du har input, ris eller ros. Jeg vil rigtig gerne gøre bloggen og Facebook gruppen til et sted I kan lide at besøge og bruge.

De bedste hilsener,

Brian/Bryan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *