Min mand, Mads har fødselsdag i morgen, og i dag kom hans far og bonus mor på fejrings besøg til kaffe og kage 🎂🍰
Da jeg jo er ‘bageren’ i familien, skulle jeg lige kreere noget lækkert. I min sending fra Løvegården var en ‘Shake and bake’ agtig chokolade kage som jeg tænkte at bruge som base. Jeg bagte den dog ikke i den medfølgende pap form, da jeg gerne ville lave en rund kage. Jeg brugte derimod min gode gamle runde silikone form som jeg altid har held med 🤓👌🏼
Kagen er lækker og luftig og ville blive helt perfekt hvis jeg lige havde vendt lidt groft hakket mørk chokolade i dejen som jeg ellers plejer. Eller nødder!🌰
Til at putte ovenpå fandt jeg en nem opskrift på et hindbær låg som jeg kan anbefale. Hos bageglad.dk lærte jeg at koge en nem koncentreret saft af nogle af de hindbær jeg har i fryseren. Følg opskriften, hold igen med saften så det ikke bliver for flydende 👌🏼
Friske hindbær og nogle frysetørrede på toppen og voila 👌🏼😋
Tillykke Mads, og nyd kagen 🎂🇩🇰



