Opskrifter fra Bryans middag i TV3s ‘Kom til middag hos’

Kære blog venner, supportere, TV3 seere og alle andre 🙂

Mange har skrevet og spurgt om opskrifterne fra min aften i programmet ‘Kom til middag hos Bryan Rice’ som netop har været sendt i denne uge. Har du ikke set det endnu, kan du finde det og de tre andre aftener på Viaplay.
Jeg lavede selvfølgelig en glutenfri middag til mine 3 gæster, og gik jo faktisk hen og vandt dysten (igen, jeg vandt også i 2010) 🙂

Som velkomstdrink serverede jeg en Piña Colada som var utroligt lækker. Der findes mange opskrifter på nettet. Min indeholdt vanillieis og selvfølgelig ananas juice og Malibu rom.

Særligt kan jeg anbefale forretten, som var speciel, lækker og flot!
Den virker umiddelbart svær at lave, men det synes jeg ikke den var. Den er rigtig god til at imponere og smagte virkelig godt! For mig var den en slags nyfortolkning af Paellaen, som jeg husker fra min tid i Valencia, Spanien.

Find opskriften her: Puffede ris med ærtepuré og rejer

Ristaflet er for mig en oplagt festmiddag for en glutenfri!
Det er svært at lægge en opskrift op på, da der findes mange måder at lave det på. Jeg kan skrive her hvordan jeg selv griber det an.
Først og fremmest, laver jeg altid mine ris i en riskoger. Jeg har fået den (se billedet nedenfor hvor jeg låner den til Michele Bellaiche) af mine veninde Søs Fenger, og indtil da havde jeg egentlig bare kogt ris på normal vis. Nu ved jeg dog, at ingen ris bliver så gode som dem man laver i en riskoger, og det er super nemt! Skynd dig at få dig sådan en! Den kan, ligesom mange af de lidt specielle ingredienser herunder, fås i asiatiske supermarkeder rundt omkring.

Jeg havde valgt en masse forskellige toppings:
Saltede peanuts, kokosflager, mini majs, rosiner, bønnespirer, peberfrugt, sukkerærter, cashewnødder, mango, ananas, mandariner, frisk mynte, frisk koriander, forårsløg, Lime skiver, Mango chutney, Soyasauce (skal helst være indonesisk soya, som er sød og klistret), sød chili sauce.
Der var virkelig meget at vælge imellem, og mindre kunne nok gøre det.

Kyllingen i karry skal bare være hjemmelavet fra bunden, lækker og cremet.
Jeg kan ikke anbefale en særlig opskrift, men find en på nettet der er lavet med kokosmælk og en kylling der er kogt hel og pillet, så er du på rette vej.

Jeg serverede det hele med brød og smør til. Jeg havde bagt en af mine yndlingsblandinger fra Pure Food Passion som hedder STAR. På linket her kan man købe blandingerne som er økologiske og det bedste glutenfri brød jeg nogensinde har bagt! Altid nemt og velfungerende og virkelig godt for min mave pga det høje fiberindhold og lave kalorieindhold. Jeg lavede det som et grydebrød som bliver lækkert sprødt. Den opskrift findes på linket også.

 


Desserten var ikke den bedste dessert jeg nogensinde har lavet, men jeg synes den var ok, og mange ville gerne lave den efter, så den kommer også her. Min var lavet med min mors hjemmelavede Blommer i Madeira i stedet for mango.

Dessertopskrift: Sticky Rice med mango

 

Selvom det ikke er en opskrift, vil jeg også nævne mine krystalglas her, da mange har skrevet og spurgt om dem. Alt krystal, champagnebowler, vinglas, vandglas, vandkaraffel og isasietter er fra danske Louise Roe. Hun har netop åbnet en butik/cafe i Kbh som er et besøg værd.

Alt i alt, en super oplevelse med et dejligt hold, Michele Bellaiche, Jens Werner og Sarah Mafoud. Tak for kampen! <3

Håber I får lavet nogle lækre middage derude!

Dbh, Brian/Bryan

Glutenfri gourmet og orange vin i drivhuset på taget…

På et tag på Æbeløgade på Østerbro i Kbh, findes en perle af en restaurant som jeg hermed vil anbefale alle at besøge med venner, familie eller den de elsker.  Jeg selv var der med min kæreste og et vennepar og vi havde en fantastisk aften med alt godt for smagsløgene, og som glutenfri var der ikke noget jeg måtte undvære 🙂


Gro Spiseri byder op til helaftens madoplevelser på ØsterGRO tagfarm med servering ved langbord i drivhuset og under åben himmel.

Der serveres 5 retter for 400 kr. pr. gæst, som afspejler omgivelserne baseret på økologiske, sæsonbetonede og respektfuldt fremskaffede råvarer fra gode lokale producenter – dette gælder både for grønt, kød, fisk og drikkevarer, som kan tilkøbes på aftenen.

Menuen skifter efter, hvad der er frisk fra marken og i sæson.

Vi fik flg. som i mit tilfælde, i enkelte retter, var gjort glutenfri:

Vi blev godt mætte, og alle smagsløg var glade. Kyllingen var helt særlig og meget lækker. Tror den er blevet masseret og har fået spillet god musik hele sit liv 🙂
Vinmenuen var lidt dyr oveni menuen, men jeg vil alligevel anbefale den, da vinene var udsøgte og passede virkelig godt til retterne. Helt særlig var den orange vin, ja du læste rigtigt! Har aldrig hørt om det før, men den passede rigtig godt til kyllingen.

Her er lidt billeder af de udsøgte retter:

Du kan finde billetbestillingen her, og læse en masse om projektet. Det er ikke altid de har pladser, men måske er du heldig! 🙂 GRO Spiseris hjemmeside

Rigtig god fornøjelse med min nye yndlings glutenfri restaurant!

Dbh, Brian

Pizzabager Brian tester mix!

Hej med jer!

Pizza, kan jeg ikke undvære! 🙂 Selvom jeg så vidt muligt prøver at leve godt og sundt, skal der være plads til lidt junkfood indimellem, og med et halv kg oksekød der skal bruges, nogle champignoner og en pose ost, så kom jeg pludselig på at lave en pizza til aften.
Jeg havde en pose Pizzamix fra “Glutenfri Zone” som skulle prøves.

Dejen var utroligt nem at lave. Rigtig god at arbejde med, og gør man bare som der står på pakken, går det glat. Selvom det lyder mærkeligt at putte gæren i koldt vand og derefter lægge dejen i køleskabet nogle timer, gjorde jeg det, og det blev super god. Smidig og rar at arbejde med. Nem at rulle ud uden at klistre osv.

Resten er individuelt, hvordan man vil toppe den. Men bunden er helt klart anbefalelsesværdig! Næste gang jeg bruger den vil jeg helt klart lige forbage den lidt på min pizzasten inden jeg topper den, denne gang var mit fyld meget vandigt hvilket gjorde at den aldrig blev så sprød i bunden som jeg tror den kan. Men den vokser fint og smager himmelsk!

Gå bare i gang med pizzaerne! 🙂 Den Glutenfri Zones hjemmeside

De bedste hilsener, Brian

Dommen er sat! De bedste glutenfri kanelsnegle er fundet!

Jeg har i mange år forsøgt mig frem med mange forskellige opskrifter på kanelsnegle, da det er min absolutte favoritkage. Kun en enkelt gang er det lykkedes mig, i sommerhuset, at bage nogle som var som fluffy boller med kanelringe i. Ellers er det altid blevet meget tørre stænger stegt i smør med kanelsmag 😛

Men nu, i dag, har jeg prøvet den ultimative opskrift. Takket være Tante Glutenfrei, skal jeg ikke længere nøjes med halvdårlige kanelsnegle, og jeg er lykkelig! 🙂 De er fulde af smag grundet Kardemomme og Moscovadosukkeret og de er helt bløde og luftige i dejen takket være Husk og lækkert fuldkornsrismel fra Mixwell. Jeg har allerede spist 3…

Du kan finde hendes opskrift her, som jeg har tilpasset ift hvordan jeg gjorde i dag.

Opskriften på de perfekte glutenfrie kanelsnegle

Glæder mig til at bage dem fremover, og ikke mindst høre om det lykkes lige så godt for jer 🙂

Rigtig god torsdag!

Brian

 

Glutenfri Green Burger!

SÅ har jeg endelig været forbi Silas’ burgerjoint, og jeg er begejstret! 😀👌🏼👍😋


Sådan en søndag efter en lang bytur og en tømmermandsbiograftur, er det eneste man lige mangler en god burger… glutenfri selvfølgelig!

Jeg har glædet mig til at prøve en Green Burger og smage om man faktisk kan lave en burger uden oksekød… det kan man! Jeg savnede det slet ikke👍😊 Burgeren er lige så saftig og velsmagende som alt andet. Jeg har ikke er behov for ikke at spise kød, men det er dejligt at have alternativet og ikke mindst vide, at her kan man få en god glutenfri burger.

Jeg spiste en Mexikansk menu, almindelige fritter, sweet potatoes fritterne er desværre vendt i mel, og mine smagsløg var glade. Glæder mig til at prøve de andre burger varianter.

Prøv det når du kommer på de kanter, lige ved Nørreport overfor Torvehallerne!

Green Burgers Facebookside
God søndag, Brian

Det ka’ da godt være det ikke er særlig sundt…

– men kammerjunkere skal INGEN undvære, hvis du spørger mig! 🙂 Så hellere gå en ekstra lang aftentur…

Jeg har testet de nye glutenfri kammerjunkere fra de gode Coronet Cake Company som sidste år berigede os med æbleskiver, lagkagebunde, brunkager og pebernødder op til jul. Dejligt at de er så obs på vores behov!
IMG_7559Jeg er rigtig glad for dem, og har hurtig fået has på de 4 kasser jeg fandt…. Der er bare noget med forår/sommer og koldskål med kammerjunkere 😛

De er bagt rigtig godt, knaser meget og har en dejlig smag, præcis som jeg synes kammerjunkere skal smage. Jeg har altid været rigtig glad for de mere ‘brød agtige’ af slagsen, som er tørre og melede, men disse Coronet kammerjunkere er lidt mere ‘marengs agtige’ i konsistens og smag, hvis det giver nogen mening? Det er dog noget jeg sagtens kan leve med, og hvis jeg ser dem i Meny (som Coronet siger har taget dem ind) eller COOP butikkerne som har købt et parti (det vides ikke helt hvem og hvor de sælges) eller i Netto som forhåbentlig får dem, så køber jeg helt sikkert nogle flere!
Hvis der er nogle spørgsmål, så bare skriv til Coronet på deres Facebook side her, så svarer Brian på et tidspunkt: Coronets Facebook side.

Jeg er dog stadig stor fan af mine hjemmebagte, som det efterhånden er blevet fast tradition hvert år at jeg bager 3-4 gange henover sommeren, dobbelt portion. Det har jeg lige gjort i dag, og hele huset dufter af nybagte kammerjunkere… Mmmm…. Det er lidt et stort arbejde at først rulle dem og så skære dem over, men også meget hyggeligt. I dag brugte jeg Mixwells hvide basismel i stedet for Blå Finax som før, og det fungerer fint. Dejen var umiddelbart meget mere klistret end den plejer, men efter køl og med lidt mel på bordet gik det helt perfekt.

IMG_7792Det skulle du prøve! Du kan finde kammerjunke opskriften på Evernoten.

De bedste hilsener,

Brian

Lækker tærte til Pinsen?

Hej allesammen!

Lige her inden jeg kører op på min søsters gård og holder den årlige Pinsekomsammen med hele familien, ville jeg lige smide denne opskrift jeg kom på, til jer. Hvis nogen skal lave noget lækkert til Pinsen.

Den er super nem at lave, og ingredienserne har de fleste. Semper kan jo snart købes mange steder, ellers tjek deres hjemmeside her.

IMG_7737 IMG_7736

Opskriften er lige her på Evernoten.

God Pinse!

Kh, Brian

Det nye gluten- OG laktosefri rugbrød i klassen

Jeg har fået lov at prøve de nye lækre rugbrød fra Thunberg. De har været så seje at starte en helt ny glutenfri linje som indtil videre indeholder dette “Lauras” rugbrød og “Amalies” Skole rugbrød samt 2 slags lækre rugbrødskiks lavet på disse rugbrød med krydderier på den ene.

Selvom jeg selv bager mit dejlige surdejsbrød jævnligt, synes jeg det er virkelig godt at have disse liggende i fryseren til når man ikke lige har tiden til at bage selv. Det skal bare tø natten over og bages færdigt i 20-25 minutter. Gør man det, har man et utroligt velsmagende og lækkert luftigt brød, der holder godt og bliver saftigt hvis det ligger i en lukket pose i køleskabet.IMG_7624

IMG_7686

Jeg må indrømme, det er fuldstændig som at spise helt almindeligt rugbrød, og den følelse kan jeg godt lide. Spiser man det helt uden pålæg, eller bare med smør og salt som jeg ynder at gøre når det er helt nybagt, kan man måske ane smagen ag boghvede mel som nogle ikke er helt vilde med, men den er virkelig langt væk og den crispy skorpe og lækre kerner er det man lægger mest mærke til.

På forhandlerlisten her kan du finde information omkring forhandlere af produkterne og jeg har hørt en fugl synge om at der kommer endnu flere glutenfrie produkter fra Thunberg snart, fx. en burgerbolle…

Hvor der det bare dejligt at se hvordan der dukker kvalitetsprodukter op som laves lokalt og passer til vores køkken!

For en god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at Thunberg har sponseret mig produkterne så jeg kunne prøve dem og fortælle jer om dem. Uden at have nogen som helst interesse i foretagendet kan jeg virkelig anbefale disse produkter, som jeg selv vil sørge for at have i køkkenet fremover 🙂

Egentlig kan man heller ikke rigtig bede om mere når produkterne er sunde, veganske, gluten- og laktosefri, fri for hvedestivelse og ikke mindst “bagt med kærlighed” som deres motto er. Det smages!

Læs om alle deres produkter og følg med på Thunbergs Facebook side.

Sommerkram,
Brian

Så er det tid! Mit yndlings bagværk!

På fredag er det Store Bededag, så skal der spises varme hveder 🙂
Lige præcis hvederne var faktisk grunden til at jeg i sin tid bestemt mig for, at begynde at bage, forsøge mig frem og blogge om det. Jeg kunne simpelthen ikke acceptere at jeg ikke skulle nyde de lækre varme hveder med smør på når alle andre skulle, og generelt kunne jeg mærke, at jeg ikke ville nøjes…

cameraroll-1336163660.727764
Denne opskrift er derfor meget særlig for mig, og den bliver altid god! Varme Hveder Opskrift
Håber en masse af jer vil prøve den af på fredag og skrive jeres erfaringer herinde!

Rigtig god mandag!

Mvh, Brian

Glad for surdej?

Jeg har før skrevet om mit rugbrød. Kan stadig ikke leve uden det!
Opskriften er fra “Kogebog for følsomme maver” og ligger også på min Evernote. Det er et surdejsbrød, og surdejen fik jeg i sin tid fra Nanna Nørgaard Klerk som også bor her på Bryggen i København, igennem en blog på Facebook. Nanna og jeg har ikke andet tilfælles end at vi er fra Kbh, er glutenfri og deler surdej 🙂 Smukt, ikke?

IMG_7253 IMG_7236

 

 

 

 

 

 

 

 

Et hurtigt kik tilbage i vores messenger tråd viser, at jeg første gang fik en klat surdej af Nanna i september 2012! Så min har altså levet siden da… I lange perioder har den ikke været brugt hvis jeg har rejst eller ikke haft tid, og den har også været mange forskellige melsorter igennem hvis jeg ikke lige har haft Quinoa og rismel på lager… Men hver gang virker den perfekt!
Den opholder sig i en lille rund Tupper og jeg tager altid 100 g fra dagen efter jeg har rørt grunddejen sammen, drysser den med salt og sætter den på køl.

Nanna fortalte mig lige, at hendes var gået død da hun i en lang periode havde lavet stenalderbrød i stedet for surdejs, så nu havde hun brug for en klat. Den har hun netop hentet! 100 g super surdej er hermed givet tilbage 🙂 Håber den bliver til mange lækre rugbrød.

Hermed en opfordring til at dele surdeje, og ikke mindst prøve det her brød. Det er fantastisk og det tætteste på helt almindeligt dansk rugbrød jeg har kunnet finde. Surjdejsrugbrød fra “Kogebog for følsomme maver”.

God glutenfri weekend,
Brian